18. okt. 2021 KL. 14:25

Advokat Simon Bækgaard Kristoffersen skal hjælpe Kobots videre ad vækstsporet.

Partner i advokatfirmaet Highbridge og en af landets førende specialister indenfor tech startups, skal hjælpe byggerobot-producenten videre ud i verden.
Robotvirksomheden Kobots gør klar til take off på vækstrejsen, der skal bringe firmaet fra Fyn ud i verden.

For at sikre størst succes på færden har de allieret sig med advokat Simon Bækgaard Kristoffersen som ny bestyrelsesformand.

– Simon har en fænomenal forståelse af tech-verdenen nationalt og internationalt. Han skal hjælpe os med at vækste virksomheden, skabe strategiske partnerskaber og forhandle de rigtige kontrakter på plads. Vi står overfor at tage nye partnere og investorer ind, så vi kan mangedoble virksomhedens omsætning og markedsandele. Her bliver Simons viden og netværk guld værd, siger Peter Hartvigsen, der er administrerende direktør i Kobots, som leverer robotløsninger til byggebranchen.

Passioneret samarbejdspartner

Simon Bækgaard Kristoffersen er kendt indenfor tech-miljøet som en passioneret samarbejdspartner og en solid juridisk kapacitet.

Han har specialisterfaring for de risici og udfordringer, ejerlederne står med, når de skal tage deres virksomhed til næste niveau. Han arbejder tæt sammen med grundlæggerne og hjælper dem med at få bygget den rigtige struktur og administration til morgendagens udfordringer. Han har været Kobots advokat siden 2018 og bliver nu en del af ledelsen.

– Jeg synes, at Kobots er en vanvittig spændende virksomhed. Der er et stort behov for nye arbejdsgange og produkter, som kan effektivisere byggebranchen og forbedre arbejdsmiljøet. Kobots har potentialet til at forandre branchen i en sundere retning menneskeligt og økonomisk. Jeg glæder mig til at være en del af eventyret, siger Simon Bækgaard Kristoffersen.

Peter Hartvigsen træder ud

Simon Bækgaard Kristoffersen skal fungere som sparringspartner for ledelsen og sikre, at der er orden i penalhuset, når virksomheden går ombord i sit nye væksteventyr.

Han får følgeskab i bestyrelsen af Senior Capital Advisor Kaspar Bonde Eriksen, som har mange års international erfaring i skalering, strategiske partnerskaber og kapitalrejsning. Samtidig med formandsskiftet træder grundlægger af Kobots Peter Hartvigsen ud af bestyrelsen.

Bestyrelsen kommer fremover til at bestå af Simon Bækgaard Kristoffersen, Kasper Bonde Eriksen og Charlotte Hybschmann Jacobsen partner og gift med Niels Jul Jacobsen, der grundlagde MiR (Mobile Industrial Robots).

– Jeg er super glad for, at vi har tiltrukket så kompetente mennesker til bestyrelsen. Den nye bestyrelse markerer en professionalisering af Kobots, hvor direktionen er adskilt fra bestyrelsen, og vi går fra at være et Aps til et A/S. Det er stærkt signal til investorer om, at vi er et professionelt foretagende med store forventninger til fremtiden, slutter Peter Hartvigsen.

Link til artikel: https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/117058-kobots-henter-skarp-tech-jurist-til-bestyrelsen

KOBOTS A/S

Pin It on Pinterest

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close