Investeringscrowdfunding er endnu ret ukendt i Danmark, men adm. direktør Peter Hartvigsen ser mange positive muligheder i mikroinvestorerne, som, han mener, har en mere passioneret tilgang til virksomheden end almindelige aktionærer.

Lene Wessel, 6. okt 2021 15:15

Efter en hård coronatid er den odenseanske robotvirksomhed Kobots klar med en vækststrategi, som skal sende virksomhedens skærerobotter til byggepladser i udlandet, fortæller adm. direktør Peter Hartvigsen.

»Vi skal i gang med at eksportere. Vi skal ansætte flere medarbejdere, udvide vores slagskanaler nationalt og internationalt og have en opskalering af vores produkter. Med et ord: vi skal vækste«

En sådan strategi er ikke gratis, og derfor er Kobots nu gået på jagt efter pengene til at nansiere planerne – men på en noget anden måde end de este danske virksomheder.
Fra midt oktober kan alle, der har lyst – og midler – nemlig investere i Kobots via den britiske crowdfunding platform Seedrs. Her kan man erhverve en eller ere aktier i virksomheden gennem equity crowdfunding, på dansk investeringscrowdfunding.

Ideen til at hente penge ad denne vej var egentlig ikke med i Peter Hartvigsens overvejelser, men da han k det anbefalet af en investeringsrådgiver, gik han i gang med at undersøge mulighederne.

»Jeg rynkede lidt på næsen af det, og min første tanke var, at det er da sådan noget med at købe en dims, inden den er udviklet, for jeg havde ikke hørt om equity crowdfunding før, men jo mere jeg kiggede på det, jo mere synes jeg, det underbygger vores måde at være på. Vi er meget udadvendte og lukker os ikke inde i vores teknologiske slot.«

Peter Hartvigsen satte sig i kontakt med andre, der har benyttet metoden og blev mere og mere overbevist om, at det var den rigtige måde at få nansieret den nye strategi på.
»Jeg har gjort mit hjemmearbejde meget grundigt, og for mig at se vil den her metode få samme betydning for kapitalrejsning, som internettet har haft for verden. I mange år har det at rejse kapital til en virksomhed været forbeholdt ældre mænd i nålestribede habitter. Med equity crowdfunding åbner vi for, at en bredere del af befolkningen også kan være med,« siger han

Giver passionerede investorer

Men hvorfor egentlig gå efter en masse mikroinvestorer, når man kunne nøjes med at invitere en enkelt eller to store investorer indenfor. Ifølge Peter Hartvigsen er der ere gode grunde.

For det første bliver investorkredsen bredere og mere international, f.eks. forventer han, at 75 procent af de nye investorer vil komme fra udlandet. Det betyder, at de kan støtte Kobots’ internationale vækststrategi helt konkret.
»Folk, der crowdfunder, er ofte mere passionerede og interesserede i produktet, og når man som os skal ind på et nyt marked, kan man række ud til dem, f.eks. kan én af vores tyske crowdfundere måske hjælpe os med at komme i kontakt med en materialeproducent i Tyskland. De er megameget på, og føler sig som en del af virksomheden – frem for dem, der bare har købt en aktie på traditionel vis. De vil trække i vores retning, fordi de gerne vil sikre deres investering,« vurderer han.

For det andet bevarer virksomheden en større grad af selvbestemmelse med flere småinvestorer frem for en enkelt kapitalfond.

Sidst – men absolut ikke mindst – styrer Kobots uden om den største risiko, nemlig at værdien bliver udhulet, når der kommer private investorer ind, understreger Peter Hartvigsen:
»Med crowdfunding kan man opretholde virksomhedens værdi, fordi man er med på markedsvilkår. Internationale undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem virksomheders levedygtighed over fem år og den værdiansættelse, de får. I Danmark kigger man på virksomhedens omsætning, når man værdisætter, men tech- og udviklingsvirksomheder har ikke en salgshistorik til en start. Her skal man se på potentialet og forstå, at det er en vision af fremtiden, man køber.«

Peter Hartvigsen henviser til tv-serien Løvens Hule, hvor investorerne forsøger at presse virksomhedernes værdi ned fra eksempelvis ti til fem millioner kroner for at få en større bid af kagen:
»Det er helt naturligt. Jeg har selv været oppe på 100 procents ejerskab, og er nu nede på en 60 procents ejerandel, men sker den proces for hårdt for hurtigt, bliver det kritisk for levetiden, for er man villig til at ofre det, der skal til, hvis man sidder tilbage med ti procents ejerskab, og kan se, at man skal rejse kapital to gange til for at nå i mål og nok ender med et par procenter til sidst? Sker det, risikerer man at miste motivation og drivkraft. Derfor rækker vi nu ud til hele verden i stedet for den sandkassetænkning, der er i Danmark, hvor de hele tiden spørger: ‘Hvor meget har I omsat for, hvad har I solgt’,« siger han.

Crowdfundere kan få en bid af roboteventyret

På nuværende tidspunkt har Kobots patenter til udstedelse i Europa, USA, Australien, Japan, Canada og Kina, og derfor skal der sættes massivt ind med salgskapacitet.

»Den virkelighed, mange af os står i, er, at vi har et produkt, der virker, og vi skal skalere salget internationalt. Det koster virkelig mange penge, men de danske investorer sidder stadig væk med omsætningshatten på, og siger: ‘Kom tilbage, når I er ude.’ Men vi kommer først ud, når vi har penge, så det er hønen og ægget. I udlandet har man en anden forståelse for dynamikken og er vant til, at udviklingsvirksomheder laver underskud i de første år.«

Crowdfundingplatformen Seedrs, som Kobots benytter sig af, har ingen minimumsbeløb, så Peter Hartvigsen er ikke sen til at påpege, at der nu bliver åbnet for, at mange ere kan blive en del af den fynske robotklynge:

»Mange kender til Odenses roboteventyr og de fantastiske virksomhedssalg, men de færreste er en del af det. Spørger du menig mand: ‘Vil du være med til at tjene mange millioner?’ Vil svaret typisk lyde: ‘Ja, men det har jeg ikke råd til.’ Nu kan man være med, hvis man tror på det. Hvordan det så kommer til at gå, ved man ikke, men man kan analysere sine odds og være med til at påvirke, hvordan det går.«

Målet er at skaffe minimum 10 millioner kroner, men Peter Hartvigsen håber, at beløbet når op omkring de 20 millioner kroner. Som det ser ud nu, regner han med, at det lykkes:
»Vi er næsten nået i mål med vores minimumsbeløb, inden vi rigtigt har åbnet kampagnen. Det indikerer, at den her kampagne blive en succes, hvor vi nok ikke får plads til alle,« lyder det optimistisk.

KOBOTS A/S

Pin It on Pinterest

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close