Af Peter Hartvigsen, CEO i Kobots

Byggeriet har dårlig indtjening og lav effektivitet. Hvis vi skal blive bedre til at tjene penge, skal vi automatisere flere processer – lyder opfordringen fra opfinderen af skærerobotten Amigo.

Byggebranchen står overfor et væld af udfordringer: dårlig indtjening, lav effektivitet og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Hvis vi sammenligner byggebranchen med industrien, så halter vi gevaldigt efter. Vores produktivitet er gået ned med 5 procent, mens industrien er gået frem med 30 procent.
Der er rigtig mange firmaer i byggebranchen, som næsten ikke tjener penge.
Skal vi vende udviklingen, skal vi blive bedre til at automatisere og digitalisere.

Robotter strømliner processerne og sætter effektiviteten op

Byggebranchens problemer skyldes, at byggeriet er blevet mere komplekst. Der er mange flere svære tekniske installationer i et byggeri end tidligere.
Men arbejdsprocesserne har ikke flyttet sig tilsvarende. Vi bygger stadig som for 30 år siden.
Derfor skal vi til at kigge vores processer efter i sømmene, digitalisere og automatisere, hvor vi kan. Her kan skærerobotter hjælpe med at strømline processerne og sætte effektiviteten op.
Et eksempel er på Lighthouse i Aarhus. Her valgte Hustømrerne at købe skærerobotter, fordi de har rigtig meget skærearbejde. De skal montere gipsplader i 400 lejligheder. På en normal byggeplads kan én skæremester skære til én montør. På Lighthouse kan én skæremester forsyne 4-5 mand med plader til montering.
Det er en effektivisering, som vil noget.

Og giver bedre arbejdsmiljø

Automatiserede processer handler ikke kun om bundlinje og effektivitet. De kan også forbedre arbejdsmiljøet på vores byggepladser.
Da jeg selv arbejdede som tømrermester, oplevede jeg, at flere kolleger måtte forlade byggebranchen før tid. De var simpelthen slidt op af det hårde arbejde.
Når vi spørger de unge på erhvervsskolerne, hvad de tænker om fremtiden, så regner de heller ikke med at blive gamle i faget. Det er for hårdt.
Langt de fleste håndværkere forlader da også branchen før pensionen for at blive pedel, ejendomsadministrator eller lærer på en erhvervsskole.
Men kunne det ikke være fedt, hvis de ikke var nødt til at træffe de valg? Hvis de kunne forblive håndværkere hele deres liv, fordi de havde et godt arbejdsmiljø?

Bundlinje og godt arbejdsmiljø hænger sammen

Derfor skal byggeriet skal automatisere de hårdeste processer, så vi kan udnytte håndværkernes kloge hænder, erfaring og viden til at bygge bedre og mere bæredygtigt.
Det skaber et bedre arbejdsmiljø, når vi tager smart tools i brug på arbejdsmarkedet. På byggepladser som Kløverhuset og Lighthouse oplever håndværkerne for eksempel, at skærerobotterne giver en arbejdsdag med mindre belastning, og de er ikke lige så trætte, når de kommer hjem.
Der er også meget mindre støv i luften.
Hvert år dør 250 af støvrelaterede sygdomme i byggebranchen. Det er der ingen, der taler om. Men det er jo helt vildt. Det må vi kunne gøre bedre.
Jeg er overbevist om, at branchen kun kan komme videre, hvis vi lærer at bundlinje og godt arbejdsmiljø hænger sammen. Jo bedre arbejdsmiljø, du har på en byggeplads, jo højere bliver effektiviteten.
Det er på tide, at byggeriet kommer med på automatiseringsbølgen.

Link til artikel: https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/116855-byggeriet-skal-automatisere-nu

KOBOTS A/S

Pin It on Pinterest

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close